Det var et gigantisk renoveringsprojekt, da “Ørkenfortet” ved Knippelsbro i København skulle omdannes til moderne, femstjernet hotel. B&W’s tidligere hovedsæde fra 1962 var kendt for sin karakteristiske betonmur ud mod Torvegade på Christianshavn, og efter en del år i Nordeas besiddelse skulle de 28.500 kvadratmeter omdannes til et lyst, lækkert og indbydende NH Collection Copenhagen.
NCC valgte at strippe hele bygningen ned til et råhus - uden vinduer, døre og skillevægge. Det stillede store krav til både aflukning og sikkerhed. De store vinduespartier skulle lukkes af, så de ikke udgjorde nogen sikkerhedsrisiko. Da alle etagerne stod nøgne uden skillevægge, kunne bestræbelserne på at opnå en fornuftig temperatur indendørs vise sig vanskelige. Der skulle ikke være mange huller i afdækningsplasten, før vinden ville suse ind.
Tidsplanen var ekstremt stram, og derfor valgte NCC at leje Altiflex-elementer til interimsaflukning. Da lejen løb i over to år, var det den dyreste løsning for NCC. Men i sidste ende skulle valget af Altiflex alligevel vise sig at være den mest lønsomme løsning.
– Der er altid problemer med traditionel aflukning. Der kommer huller i plasten, og så skal det repareres. Det er kostbar tid, siger direktør i NCC Dennis Nielsen.
Renoverings- og ombygningsopgaven stod på i et par år, og i vintrene sås den primære gevinst i valget af Altiflex.
– Vi kunne varme huset op til mellem 15 og 20 grader og arbejde på alle etager samtidig. Det var yderst fleksibelt. Det gjorde vores indsats langt mere omkostningseffektiv, siger Dennis Nielsen.
Samtidig kunne interimsaflukningen placeres på ydersiden af vinduespartierne, så facaderne kunne monteres indefra. Det gjorde arbejdsmiljøet endnu bedre., ligesom Altiflex-elementerne er godkendt til den lovbefalede sikkerhedsafskærmning.
Altiflex sikrer bedre byggepladser uden træk, kulde og fugt. Løsningerne sikrer et lavere varmetab til gavn for effektivitet, CO2-udslip, bygherrens varmeregning og bygningens kvalitet. Opnå konkrete fordele og stå stærkere ift. fremtidens lovgivning og krav til bæredygtigt byggeri.