Ring til os:
+45 4424 2284
Skriv til os:
info@altiflex.dk
Version 01, 2020-11-16. Erstatter alle tidligere versioner.
Fri konkurrence fordrer, at Altiflex ikke bidrager til eller udfører aktiviteter, der handler om at koordinere priser, tilbud, markedsopdeling eller andet konkurrencebegrænsende.
Konkurrencepolitikken skal altid forefindes på www.altiflex.dk.
Alle Partneraftaler skal referere til denne Konkurrencepolitik og fastslå, at Altiflex ikke bidrager til eller udfører aktiviteter, der handler om at koordinere priser, tilbud eller markedsopdeling, idet disse aktiviteter vil kunne ses som konkurrencebegrænsende.
Da Altiflex Systemet er et system, der er nyt for mange i markedet – også nye Partnere – underviser Altiflex Partnere i, hvordan man driver fx udlejningsforretning med Altiflex Systemet. Undervisningen omfatter bl.a. træning i at montere, salgsargumenter, forståelse / styring af udlejningsprocessen og projektgennemførelse, samt undervisning i generel tilbudsudarbejdelse / tilbudsskabelon inkl. vejl. prislister.
Diverse værktøjer/filer kan Partneren finde på www.altiflex.dk, hvor alle – også Partnere – i øvrigt kan finde Altiflex vejledende prislister.
Altiflex må gerne assistere en Partner med opbevaring af materiel samt opsamle information til partneren om, hvilket materiel der er udleveret/indleveret hvornår.
Altiflex Partnere – og ikke-Partnere – fastsætter suverænt deres egne priser i enhver henseende.
Altiflex medarbejdere må til alle (Partnere og alle andre) udlevere trykt materiale med vores vejledende prislister, som også findes på www.altiflex.dk.
Altiflex medarbejdere må ikke få indsigt i Partneres eller ikke-Partneres konkrete tilbud / tilbudte priser, og må ikke undervise eller vejlede Partnere omkring prisfastsættelse i konkrete tilbud. Tilsvarende må Altiflex medarbejdere ikke give Partnere eller andre eksterne tredjeparter indsigt i Altiflex konkrete tilbud og priser i konkrete tilbud. Dette gælder, uanset om tilbuddet er accepteret af en kunde eller ikke.
Altiflex må gerne assistere en Partner med bogføring baseret på fx partnerens input vedr. fakturering af partnerens kunder og betaling af partnerens leverandører, hvis opgavens løsning er skriftligt aftalt for en længere periode, fx som en del af en partneraftale. Information om projekter, priser, vilkår, kunder, fakturering m.v. holdes fortroligt mellem Altiflex-Gruppens Økonomiafdeling og Partneren. Overholdelse af politikken overvåges løbende af lederen af Økonomiafdelingen og behandles årligt på bestyrelsesmøde.
Altiflex deltager i forskellige markeder og altid i fri konkurrence. Altiflex ønsker ikke at påvirke nogen aktør til at byde på en sag eller afholde sig fra at byde på en sag.
Danske Partneres (og andre tredjeparters) data i Altiflex konfigurator er Partnerens fortrolige ejendom, som ikke er tilgængelig for Altiflex medarbejdere. Alene partneren selv har adgang. Eneste undtagelse er konfigurator-administratoren, der enten er en ekstern service-udbyder eller en Altiflex-medarbejder. Administrator har alene adgang af hensyn til administrationen af systemet og support til Partneren og må ikke dele viden, information, data eller andet fra partneres område med øvrige medarbejdere i Altiflex. Overholdelse af politikken overvåges løbende af administratoren og behandles årligt på bestyrelsesmøde.
5. Særligt vedrørende markeder (uden for Danmark), hvor Altiflex ikke driver udlejningsforretning
Uanset ovenstående politik gælder følgende vedr. Altiflex aktiviteter på markeder uden for Danmark, hvor Altiflex ikke driver udlejningsforretning.
o Salgsmedarbejdere med ansvar for udenlandske markeder
o Medarbejdere inden for uddannelse
o Direktionen og Bestyrelsen
Politikken skal være tilgængelig på www.altiflex.dk og internt på virksomhedens sharepoint. Politikken kommunikeres skriftligt til alle medarbejdere samt konfigurator-administrator én gang årligt, og den gennemgås årligt på et medarbejdermøde.
Én gang årligt gennemgås politikken på bestyrelsesmøde, og bestyrelsen forelægges en samlet status for politikken og de nævnte aktiviteter.
Altiflex sikrer bedre byggepladser uden træk, kulde og fugt. Løsningerne sikrer et lavere varmetab til gavn for effektivitet, CO2-udslip, bygherrens varmeregning og bygningens kvalitet. Opnå konkrete fordele og stå stærkere ift. fremtidens lovgivning og krav til bæredygtigt byggeri.