En markedsandel på 70 % og en stor efterspørgsel er lig med vækst. Derfor måtte den globale producent af medicotekniske produkter, ConvaTec, udvide og er nu i gang med at bygge 3.000 nye kvadratmeter i Osted ved Lejre. Den nye bygning skal omfatte et nyt stort anlæg og endnu mere lagerplads. Rambøll står for byggeriet, og Steen Nørmølle Haning er som byggeleder ansvarlig for tidsplan og koordinering af alle processer på pladsen – heriblandt interimsaflukningen. For ham gør den hurtige montage af rammer og elementer en forskel for at kunne optimere processen og have fremdrift på projektet.
– Det gør en forskel, at det kun tager en dag at sætte interimsaflukningerne op, hvorimod andre løsninger med trærammer og plastfolie ofte tager tre dage. Med Altiflex-løsningen er det blot en ramme, aluminiumselementer og fire skruer. Det er fuldstændig plug & play, siger han.
Med byggeriet for ConvaTec, hvor en masse facader skulle lukkes midlertidig på den 3.000 kvadratmeter store bygning, opfyldte løsningen fra Altiflex behovet for en godkendt sikkerhedsafskærmning samtidig med, at løsningen bidrog til at bedre arbejdsmiljø. Og det er ikke første gang, Steen Nørmølle Haning er byggeleder på projekter, hvor man samarbejder med Altiflex.
Hvor interimsaflukningen fra Altiflex på nogle projekter bliver brugt til fx at begrænse støv, er formålet ved byggeriet for ConvaTec et spørgsmål om at aflukke facaden undervejs i byggeprocessen. Det miljømæssige aspekt har ikke på dette projekt været det væsentligste argument, men Steen Nørmølle Haning peger dog på, at aflukningen på en sikker måde hindrer, at der kommer vand ind i bygningen. En situation, som ville have krævet, at man efterfølgende skulle bruge energi på at affugte den.
– Det er selvfølgelig et spørgsmål om afsikring af området, men vi kan også bedre styre og højne temperaturen og på den måde skabe et bedre arbejdsmiljø – og det får vi positive kommentarer på fra folkene, der arbejder på projekterne, siger Steen Nørmølle Haning.
En alternativ løsning til Altiflex interimsaflukninger er en træramme med dampspærre hæftet på. En løsning, hvor der ifølge Steen Nørmølle Haning er en risiko for, at dampspærren går i stykker, hvis det blæser fx 20 meter i sekundet.
Kvaliteten, stabilitet og fleksibiliteten i løsningen er noget Steen Nørmølle Haning fremhæver gentagne gange, fordi forsinkelser i byggeprocessen spiller ind på både aftaler og økonomi. Derfor handler det også om mere end bare rammer og elementer.
– Folkene fra Altiflex er gode til at spørge til de konkrete behov, og montørerne er altid dygtige til at måle op og sige, sådan her skal vi gøre det. De kommer og sætter det hele op, og jeg har som byggeleder altid stor tillid til, at de gør det rigtige, siger Steen Nørmølle Haning.
Altiflex sikrer bedre byggepladser uden træk, kulde og fugt. Løsningerne sikrer et lavere varmetab til gavn for effektivitet, CO2-udslip, bygherrens varmeregning og bygningens kvalitet. Opnå konkrete fordele og stå stærkere ift. fremtidens lovgivning og krav til bæredygtigt byggeri.